Det går lige i kæppen!

Her på tuxhyggebloggen er vi ikke snævertsynede… MEN!

Uhhhm - man skulle tro det var løgn!

Vi kender den allesammen! Den grovhakkede leverpostej fra Stryhn’s der sammen med den tre stjenede salami burde indtage en topplacering i en eventuelt fremtidig danskheds-kanon. Millionvis af glade danske børn har med stor fornøjelse pakket deres madpakke ud for at møde synet af dens vidunderlige farve og tilpas cremede fornemmelse i ganen… Det skal kommende genrationer selvfølgelig også have glæde af og det ville jo være ærgeligt at et produkt som hele vejen igennem er præget af kvalitet forsvinder fra hylderne i dit lokale supermarked.

Derfor er det til stor glæde for undertegnede at se Stryhn’s hive de tunge argumenter frem for selvfølgelig er leverpostej smaskfuld af vitaminer!…

Ikke nok med at vi endelig får ren besked omkring det høje næringsindhold i leverpsotej så har Stryhn’s også været imponerende opfindsomme. At de nu vil hjæpe os med at tilberede denne fantastiske spise er jo tiltrængt hvis danskheden skal bestå.

Sikke en opfindsomhed!

Sikke en opfindsomhed!

Hvorfor havde man ikke selv tænkt på dette?.. Er jo en helt absolut genial ide!

Til sidst en stor tak til Stryhn’s for at klistre disse mærker på deres produkter. Alternativet ville jo være at man gik rundt i ren uvidenhed og troede at leverpostej primært bestod af kraftigt fedende affaldsprodukter i form af spæk, sener, indvolde O.S.V.

Reklamer

Tiden der gik…..

Der et stykke tid siden jeg har skrevet. Der har været pænt travlt, både i det virkelige liv samt det virtuelle :

– Huset skal males, og det bliver ikke bedre af at den maling vi skal male over er azurblå og oliebaseret. Hvilket vil sige når man bruge almindelig plastikmaling, som i iøverigt er grå, så er det langtfra perfekt i første hug. Faktisk skal der males 3 til 4 gange før den dækker ordentligt.

– Konen er startet på sit nye arbejde som folkeskolelærer. Man må antage at hun er godt rustet til jobbet, nu hvor hun har holdt mig ud i næsten 8 år.

– Jeg har brugt en del tid på at tage billeder med det føromtalte digitale SLR kamera. Jeg har brugt en pæn sjat af min fritid på Gimp, specielt vil jeg fremhæve denne guide her.
– Har brugt meget tid med at lege med FreeBSD 6.1, det er et system der imponerer mig. Dokumentationen til det er ganske enkelt fantastisk, administratione af det er uhyggelig simpel og så er ports faktisk rigtig rigtig lækkert.

– Brugte en del tid på at downloade liveoptagelser med det britiske band Muse herfra. Til det formål kan jeg anbefale følgende extension til Firefox https://addons.mozilla.org/firefox/201/.

– Så er jeg pt. igang med en delvis oversættelse af http://exolucere.ca/articles/compile-hugin-ubuntu.

Ugens løb

I ugens løb faldt jeg over følgende :

– På Liberator blev der her opforderet til aktion imod den nye medielicens.

– En "stakkels" kvinde vovede at komme med kritik af Linux på nettips.dk's forum , men hun magtede ikke at argumentere for sine holdninger og valgte at få sin profil slettet.

– Jeg så via modspil.dk at Anna Lyttiger har skrevet endnu et kvalmende indlæg fyldt godt op med had om den nye bog "Karikatur Krisen". Fair nok man vælger side i Muhammed sagen, men behøver det være så skingert??

– Jeg fik leget en del med Google Earth som imponerede mig en del.

– Har forelsket mig i dette digitale SLR kamera. Glæder mig til at få taget nogle billeder igen, nu har man jo fået tid til den slags.