Æv

Jeg havde tilmeldt mig XFCE oversættelseprojektet – men jeg må desværre smide håndklædet i ringen. Der er simpelthen ikke tid til projektet : børnene bliver syge, jeg bliver syg for anden gang indenfor kort tid, der er andre huslige gøremål der tager min tid, etc. Kort sagt : Æv :-S

Linux Hater’s Blog

Forbandede sjov blog – og så rammer vedkommen faktisk hovedet på sømmet… go gang brok.

Læs hans “How to write a KDE application” og “How to write a Gnome application“.

Hattip til Morten.

Lagt i Andre blogs, , humor, Linux, Open Source. Kommentarer lukket til Linux Hater’s Blog

DesktopBSD 1.6

Introduktion :

Det sidste stykke tid har jeg gået og luret lidt på FreeBSD. Et Unix-lignende system, ligesom Linux, men med anden licens og tilgang til udvikling af selve OS’et. Kerne, shell, drivers og “userland”-værktøjer bliver, i modsætning til Linux, udviklet i det samme udviklings træ.

Desværre er der kun 24 timer i døgnet og da jeg har to børn har jeg ikke alverdens tid. Tid til at sætte mig ind i FreeBSD’s udemærkede dokumentation. Her kommer DesktopBSD ind i billedet. DesktopBSD er en brugervenlig udgave af FreeBSD som gør at man med få klik kan installere “bæstet” og få sig en produktiv computer med KDE som desktopmiljø. DesktopBSD kan downloades herfra. Husk at downloade CD2 eller DVD hvis du vil have dansk som sprog.

Installation :

Er forrygende let. Jeg har taget en lang række screendumb af selve installationprocessen og jeg vil vove den påstand at den er så let, at den ikke behøver nærmere forklaring – jeg gør det så alligevel hvis der skulle sidde nogle folk der ude der er helt grønne :-). Installationen bliver udført på en computer hvor der er ikke er et styresystem på i forvejen.

desktopbsd0.png
1. Tryk “1”
desktopbsd1.png
2. Tryk “OK”
desktopbsd2.png
3. Tryk “Yes”
desktopbsd3.png
4. Vælg det layout dit keyboard har.
desktopbsd4.png
5. Vælg “Installation”
desktopbsd5.png
6. Vælg det sprog du vil benytte dig af under installationen.
desktopbsd6.png
7. Tryk “Next”
desktopbsd7.png
8. Her burde du også bare kunne trykke “Next”
desktopbsd8.png
9. Vælg “Installation” og tryk “Next”
desktopbsd9.png
10. Vælg den disk hvor DesktopBSD skal installeres på.
desktopbsd10.png
11. Vælg punktet i midten.
desktopbsd11.png
12. Markér disken og vælg “Use entire disk”.
desktopbsd12 - use entire disk --> Install into selected partition.png
13. Tryk “Install into selected partition”
desktopbsd13.png
14. Drik noget cola.
desktopbsd14.png
15. Tryk “Reboot”
desktopbsd15 booter op for første gang.png
16. Nyd din bootskærm, imens du slubrer din cola i dig.
desktopbsd16.png
17. Tryk “Next”
desktopbsd17.png
18. Hvis du vil have dansk som sprog så sæt et flueben og tryk “Next”. Jeg har så ikke valgt at bruge andet sprog end engelsk, så jeg trykker blot “Next” uden at sætte et flueben.
desktopbsd18.png
19. Navngiv din computer.
desktopbsd19.png
20. Tryk “Add user”.
desktopbsd20.png
21. Skriv brugernavn og dit fulde navn.
desktopbsd21.png
22. Vælg et password for din nye bruger.
desktopbsd22.png
23. Tryk “Set system password” og vælg password for Root.
desktopbsd23.png
24. Bare tryk “Next”
desktopbsd24.png
25. Tryk “Finish”
desktopbsd25.png
26. Log ind med din bruger….
desktopbsd26.png
27. Og vupti så er DesktopBSD klar til brug.
Mine indtryk :

Jeg har så siden slutningen af december på daglig basis brugt DesktopBSD, installeret på en Acer TravelMate 2300, når jeg har pendlet. Den har hovedsagligt skulle bruges til at høre musik, skrive dokumenter, spille FreeCiv (fantastisk “pendler-spil) og se film på. Og man må sige, at DesktopBSD har opfyldt alle kravene. Den er let at installere og vedligeholde – og da DesktopBSD kom som færdig version i januar månede, gik opgraderingen fra 1.6 RC3 til den endelige version glat. Jeg kunne godt have foretrukket at jeg kunne opdatere den over nettet, uden at skulle til at brænde cd og bruge den til at opgradere systemet.

Mit første indtryk af DesktopBSD var : “Det lignende sgu da bare en KDE på en Linux maskine” og det er faktisk ikke helt ved siden af. Det er kun få steder hvor det går op for en at det ikke er en pingvin maskine man sidder ved :

desktopBSD_2

Og når jeg sætter min Samsung musikafspiller til computeren dukker følgende besked op i venstre hjørne og så er det bare at “Mounte” enheden med ikonet nede ved uret :

desktopBSD_3

Størstedelen af de programmer man er vant til fra Linux, findes også til FreeBSD. Her er det Amarok der spiller lidt musik :

desktopBSD_4

Egentlig synes jeg, at DesktopBSD 1.6 opfører sig ganske anstændigt, den “føles” lidt hurtigere end Ubuntu, Kubuntu, PCLinuxOS, etc. Og så er det egentlig fantastisk, man bare sådan lige kan skifte OS og så stadigvæk føle sig hjemme, hovedsagligt på grund af KDE. Endvidere så har FreeBSD og DesktopBSD et såkaldt Linux-kompatibilitets lag, så man kan afvikle Linux programmer på sit nye OS. Smart!!. Så FreeBSD i form af DesktopBSD er ikke så farligt, bare kom igang !! 🙂

Pakkehåndtering på Debian og venner

Denne howto (brugsanvisning) vil hjælpe dig med at forstå hvordan pakkesystemet på en Debianbaseret linuxdistribution fungerer og forklare om de værktøjer du har til rådighed når du vil installere nye programer, opdatere din installation eller opgradere hele systemet fra eksempelvis Debian Etch til Debian Lenny.

De grafiske værktøjer som nok virker tiltalende for begynderen vil blive beskrevet efter de værktøjer som anvendes via kommandolinien. Årsagen til dette er et forsøg på at give en dybere forståelse af hvordan dit pakkesystem fungerer.

Kommandolinie:

dpkg
apt
aptitude (også semi grafisk)

Grafisk:

Synaptic
Adept
kpackage
Update-manager
Adept-notifier
GDebi
Tilføj/Fjern (Add/Remove)

Afhængigheder – Dependecies:

Programmerne ovenfor er til for at hjælpe dig med at installere nye programmer og opdatere dit system men før vi kigger nærmere på dem vil jeg forklare lidt om begrebet “afhængigheder” (dependecies).

Et af grundprincipperne i et unix baseret styresystem er at man ikke skal lave (programmere) den samme ting to gange da dette vil være spild af god energi.
På windows vil du ofte hente en enkelt fil når du downloader et program fra en hjemmeside men når du anvender dit pakkesystem på Linux vil et program du installerer tit bestå af flere forskellige dele.

For at forklare dette vil jeg bruge et eksempel som linuxbrugere elsker… Madopskrifter 🙂

Først har vi en opskrift på et franskbrød

6 dl mælk
100 g Smør
50 g gær
2 spsk sukker
1 spsk salt
1000 g mel

Ganske kort og ingen er vel i tvivl om at det bare skal væltes ned i en skål og æltes for derefter at bages i ovnen.

Den næste opskrift er på en simpel småkage

100 g sukker
200 g smør
300 g hvedemel
vanilliesukker

Disse to opskrifter har flere ting tilfælles men lad os fokusere på smøret. Smør er i sig selv en lille opskrift.

mælk fra en ko (andre dyr tilladt)
skumme fløden fra mælken
rør fløden til den stivner
tilsæt eventuelt salt

Hvis man hver gang man skriver en opskrift skulle beskrive hvordan man laver smør ville det resultere i en masse gentagelser og spild af plads. Smøret er for at referere til et unix baseret styresystem et lille selvstændigt “program”. Både franskbrød og småkage er afhængig af smøret.

For at overføre dette til din computer kan vi tage et kig på to programmer som bruges til at fremvise billeder.

Kuickshow

gtksee

Hvert af disse programmer har en række afhængigheder men da de begge bruges til at fremvise billeder er nogle af funktionerne ens for begge programmer.

libjpeg62
libpng12-0
libtiff4

Dette er tre af de pakker kaldet “libarys” (biblioteker) som de to programmer har tilfælles for at vise billeder på skærmen. De tre pakker bruges til “tolke” henholdsvis jpg, png og tiff billeder. Programmørerne der laver programmet “kuickshow” kunne godt bygge disse funktioner ind i selve programmet men hvis den del af programmet som tolker billederne laves som en selvstændig del vil den også kunne anvendes af andre fotoprogrammer såsom gtksee, gimp og endda også hjælpe med at fremvise billeder i din internetbrowser.
Altså laves den samme ting ikke to gange og programmører på tværs af forskellige projekter kan hjælpe hindanden med de helt basale funktioner i eksempelvis fremvisning af et billede.

Godt så.. Det var lidt om afhænigheder.

Debian package management system – dpkg

Dette program kaldes forkortet for “dpkg” og er hele fundamentet for pakkehåndtering på en Debian baseret linux distribution. Din installation er sammensat af en masse filer som kaldes “deb filer” og kan sammenlignes lidt med “exe filer” som anvendes til Microsoft Windows.
De andre værktøjer såsom aptitude og synaptic arbejder som et ekstra lag ovenpå dpkg. At skulle forklare dpkg fuldkommen kunne i sig selv blive en større doktorafhandling så jeg vil nøjes med at vise nogle eksempler og komme med lidt forklaringer.

Før vi går igang med dpkg bør du vide hvordan du anvender en kommandoprompt, terminal, konsol, kommandofortolker, skal eller shell. Altsammen forskellige navne for den samme ting. Du skal vide hvordan en kommando kan udføres som henholdsvis bruger og root og det vil være en fordel hvis du ved hvordan man navigerer fra en mappe til en anden.

Selvstændig howto:
En kort (og begyndervenlig) introduktion til kommandolinien.

Den første dpkg kommando er ganske simpel og handler blot om at vise en liste over de pakker dit system er sammensat af.

$ dpkg -l

Denne kommando viser hele listen over programmer som tilsammen bliver til hele dit installerede system.

Da listen over programmer er meget lang kan vi få terminalen til at fremvise en side af gangen.

$ dpkg -l | more

Du vil nu få vist en side af gangen og for at forsætte til næste side bruges mellemrumtasten (space). Den lodrette streg “|” kaldes “pipeline” og forkortes ofte til “pipe”

Installation af nye programmer via dpkg er ganske nemt hvis du kan downloade det som en deb-fil. Et eksempel kan være internetbrowseren “opera” som kan downloades fra http://www.opera.com/download

Der sættes en prik i det korekte felt. Klik derefter på download. Om kort tid skulle du gerne have en fil på din harddisk som hedder noget i retning af “opera_x.xx-xxxxxxxx.x-shared-qt_en_i386.deb”. Selvfølgelig kan filen i dit tilfælde hedde noget andet eller være et helt andet program.


Fotoprogrammet “Picasa” som laves af google kan også downloades som en deb-fil. Programmet kan hentes via http://picasa.google.com/linux/ og deb-filen vil hedde “picasa_x.x.xxxx-x_i386.deb”.

# dpkg -i picasa_x.x.xxxx-x_i386.deb
# dpkg -i <navn_på_fil.deb>

Du skal for at installere programmer med dpkg være root. Hvis du ikke bryder dig om at anvende terminalen til installation af deb pakker kan programmet GDebi anvendes.


Når et program er installeret kan det med stor sandsynlighed findes i din menu.

Lad os nu kigge på lidt flere kommandoer til brug af dpkg.

Hvis du eksempelvis vil se en liste over programmer som indeholder ordet “picasa” eller “browser” men samtidig udelade andre pakker fra listen kan du anvende “grep”.

$ dpkg -l | grep picasa
$ dpkg -l | grep browser
$ dpkg -l | grep <indsæt udtryk>

Denne kommando vil vise detajleret information om en installeret pakke. Deriblandt størrelse, hvem der er “vedligeholder” (maintainer) af pakken, hvilke afhængigheder pakken har O.S.V.

$ dpkg –status picasa
$ dpkg –status <pakkenavn>

Og til sidst kommandoen som bruges til at afinstallere en deb-pakke fra dit stystem.

# dpkg –purge picasa
# dpkg –purge <pakkenavn>

Apt & aptitude

“Advanced Package Tool” er det fulde navn for programmet apt og kan oversættes til “avanceret pakke værktøj”. I denne howto vil vi let og elegant springe hen over apt da programmet aptitude ifølge forfatterens mening er mere brugbart.

For at forstå aptitude og efterfølgende synaptic, adept og andre grafiske pakkeværktøjer er det nødvendigt at vi først kigger på filen “sources.list”. Den danske oversættelse vil være noget i retning af kildeliste.

De fleste linux distributioner er sat op med et pakkesystem som kan hente tusindvis af programmer fra nogle centrale servere. Hvis man anvender Microsoft windows vil man typisk komme ud for at skulle hente programmer som winamp, winzip, firefox, nero burning, codecs O.S.V fra hver sin hjemmeside. En typisk Linux distribution kan igennem et pakkesystem hente programmer fra servere (netværks-filspejle) hvorpå det hele ligger.
Der er flere fordele ved dette men den mest praktiske og tidsbesparende er at du med en enkelt kommando eller ganske få klik med din mus vil kunne opdatere ALLE programmer på din computer til den nyeste version. Hvis vi igen sammenligner med Microsoft Windows så svarer det en smule til funktionen “Windows Update” som dog kun opdaterer programmer lavet og distribueret af Microsoft.

Filen “sources.list” indeholder adresserne på de servere du kan hente programmer fra og findes i mappen “/etc/apt”.


Her ses en standard sources.list til Debian Etch. Det er muligt at tilføje servere som indeholder programmer der ikke ligger på de officielle filspejle (mirrors). Senere i denne howto vil der blive forklaret mere om din sources.list.

Lad os komme igang med aptitude.

# aptitude update


Denne kommando henter oplysninger fra de servere som er angivet i kildelisten (sources.list) om hvilke nye pakker der findes og er klar til at installere på dit system.

# aptitude upgrade
# aptitude safe-upgrade


Denne kommando opdaterer, henter, installerer de pakker som der findes nye versioner af.
I nyere versioner af aptitude er denne kommando ændret til # aptitude safe-upgrade

$ aptitude search <udtryk>
$ aptitude search filezilla


Søger i pakkesystemet. Udtryk som browser, game, photo kan anvendes men også det præcise navn på et ønsket program. I den søgning som billedet viser søges på “filezilla” som er en fremragende FTP klient.

$ aptitude show <pakkenavn>
$ aptitude show filezilla


Viser detaljer om en pakke, hvilke afhængigheder pakken har O.S.V. Kommandoen kan sammenlignes med “dpkg –status <pakkenavn>” men kan modsat dpkg vise information om en pakke der ikke er installeret. Som undtagelse vil jeg her anbefale at tage et kig på en “apt” kommando da denne kan virke bedre til søgning. Kommandoen er “apt-cache search <udtryk>”

# aptitude install <pakkenavn>
# aptitude install filezilla


Installerer den valgte pakke med tilhørende afhængigheder.

# aptitude dist-upgrade
Kan bruges til at opgradere hele din installation til en nyere udgave men kan også “rydde op i sagerne” samt installere tilbageholde pakker.

# aptitude purge <pakkenavn>
Afinstallerer pakke og sletter konfigurationsfiler.

# aptitude clean
Sletter downloadede pakker (cache) som opbevares i i “/var/cache/apt/archives”

For ikke at snyde dig fuldkommen for information om apt kommer her nogle få kommandoer. Jeg vil anbefale aptitude frem for apt men ingen regel uden undtagelser og anvender du Sidux vil du være tvunget til at anvende apt.

# apt-get update
# apt-get upgrade
# apt-get dist-upgrade
$ apt-cache search <søgeord>
# apt-get install <pakkenavn>
# apt-get remove <pakkenavn>
# apt-get remove –purge <pakkenavn>
# apt-cache madison <pakkenavn>
# apt-get clean

Grafiske værktøjer.

synaptic:


Synaptic er et godt og stabilt værktøj til grafisk pakkehåndtering. Uanset om du søger efter nye programmer, vil fjerne gamle eller opdatere hele systemet kan det klares med ganske få museklik. Programmets grafiske brugerflade er optimeret til brugerfladen GNOME men er du mere til KDE er det ikke en hindring.


Adept Manager:


Adept pakkehåndtering er et grafisk værktøj som først og fremmest er tiltænkt den grafiske brugerflade KDE. Nogle få knapper, et søgefelt og en forholdsvis overskuelig visning af programmers status.

Kpackage:


Kpackage er en grafisk pakkehåndtering som også hører hjemme i den grafiske brugerflade KDE. Programmet har i tidligere versioner været mindre praktisk at anvende men i nyere versioner af KDE (KDE 4.0) er det begyndt at se mere fornuftigt ud.
Update-manager & Adept-notifier:


Update-manager og Adept-notifier er to programmer som holder øje med om der skulle være opdateringer til de programmer du har installeret. Når du tænder din computer vil et af de to programmer fortælle om du bør opdatere din computer. På billederne vises programmet Update-manager som stort set er identisk med Adept-notifier.

GDebi:


Dette program bruges til grafisk installtion af debian pakker. Højreklik på en pakke du har downloadet og åben den med GDebi. Resten burde være ganske let.

Tilføj / Fjern:


Hvis du anvender Ubuntu eller Kubuntu vil du have mulighed for at anvende tilføj/fjern (add/remove) som ikke er et fuldkommen selvstændigt program men et begyndervenligt “lag” ovenpå dpkg og synaptic.


sources.list

Tidligere i denne howto har vi kigget lidt på filen “sources.list” (kildeliste) men ikke forklaret om hvilke muligheder der findes for at tilføje flere servere (filspejle – mirrors) hvorfra dit pakkesystem kan installere programmer.
Afhængigt af hvilken Linux distribution du anvender vil der være forskel på hvilke servere du kan og bør tilføje! Før du ændrer i din sources.list bør du derfor søge detaljeret information om den Linux distribution du anvemder. Der vil i denne howto blive forklaret mest om mulighederne på Debian men Ubuntu er ikke fuldkommen glemt.

En Debian Linux installation er standard sat op til at kunne installere tusindvis af programmer men kun hvis de er under en såkaldt “fri licens” i stil med GNU GPL eller lignende.
For at forklare kan vi kigge lidt på det velkendte Mp-3 format som bruges til komprimering af lyd. Teknologien til at komprimere lyd til Mp-3 formatet er udviklet af Fraunhofer og er ikke under en licens der kan godkendes af Debians retningslinier for fri software. Derfor kan Debian Linux og andre distributioner som udgangspunkt ikke lave dine CDer om til Mp-3 filer. Andre eksempler kan være Realplayer, Acrobat reader, Adobe flash player eller Skype som heller ikke er under en såkaldt fri licens og derfor ikke kan installeres via pakkesystemet såfremt der anvendes en standard sources.listSom bruger kan du have brug for at anvende ufrie programmer og i den forbindelse tilføje adresser til din sources.list hvorfra disse kan installeres og efterfølgende holdes opdateret på en nem måde.

For en bruger af Debian Linux er der primært tre ting at kigge på i forbindelse med sources.list.

contrib
non-free
debian-multimedia


Her ser vi igen en standard sources.list til Debian Etch som ikke giver mulighed for at installere ufri software via pakkesystemet.


Ved at tilføje “non-free contrib” til hver af de linier som starter med “deb” bliver det muligt at installere flere programmer som ikke kan godkendes af de tidligere nævnte “retningslinier for fri software”. Yderligere er endnu en server tilføjet. Denne indeholder programmer som Debians udviklere under ingen omstændigheder vil eller kan have noget at gøre med.

Hvis du ønsker at opgradere (dist-upgrade) fra eksempelvis Debian Etch til Debian Lenny (Lenny er som dette skrives stadig under udvikling og kaldes også testing) ændres du blot din sources.list til følgende.

For begynderen kan dist-upgrade muligvis blive en “smertefuld” oplevelse men har du anvendt linux et stykke tid og ikke føler dig skæmt af et par advarsler og småproblemer er dist-upgrade en rar funtion!

VÆR OPMÆRKSOM PÅ at hvis du ikke ved hvad du foretager dig kan du ved at tilføje en forkert server risikere at ødelægge din installation! Spørg gerne andre til råds på sider som linuxin, lifal eller et andet forum hvor der er hjælp at hente.

Servere du muligvis kan have glæde af:

Til Debian:

http://debian-multimedia.org
http://www.debian-unofficial.org
http://www.backports.org
http://www.debian.org/volatile
http://shame.tuxfamily.org/repo
http://virtualbox.org

Til Ubuntu:

http://medibuntu.org
http://virtualbox.org

Det var lidt om pakkehåndtering på Debian, ubuntu, kubuntu, mepis, kanotix, sidux, knoppix Xandros… Og andre! Håber det giver et overblik over mulghederne for at installere nye programmer og holde dit system opdateret. Som en sidste ting kan nævnes at forfatterens sources.list til Debian kan findes på dette link http://tom.delekassen.dk/etc/apt/sources.list

Du kan desuden læse mere om pakkesytemet på disse sider og tusind andre

http://debianguiden.dk/index.php/Brug_af_apt_og_dpkg

http://debianguiden.dk/index.php/Introduktion#Debians_pakkesystem

http://debianguiden.dk/index.php/Ofte_stillede_sp%C3%B8rgsm%C3%A5l#Apt

Tone udgiver album under Creative Commons licens

Ok, det er en halvgammel nyhed, men jeg så den først igår. Det er svært at følge med for tiden, når de to unger er syge på skift. Men anyways…. Tone, Sofie Nielsen, har sammen med sit pladeselskab Urlyd valgt at udgive hele hendes album under en Creative Commons licens, der tillader privatpersoner at kopiere den uden at de skal forfølges af APG. Albummet kan downloades herfra, hvor man også kan donere penge via Paypal. Albummet kan bedst beskrives som noget electronica – hvor Sofie har en stemme der minder lidt om Bianca Casady fra Cocorosie.

Anmeldelse af albumet :

http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=35008/artist_focus=26291

Hattip til Henrik Moltke

Lagt i musik, Open Source. Kommentarer lukket til Tone udgiver album under Creative Commons licens

Hovedløse høns..

Skype 2.0 er endt i beta og er nu tilgængelig for offentligheden. Af nyheder kan der nævnes at der nu er mulighed for videoopkald. De pragmatiske brugere af Linux klapper i hænderne af begejstring, men puritanerne går straks til angreb og deler lystigt ud af “Men det er jo closed software”-, “Det er ond software..”-, “Folk der bruger Skype skal straks sendes til Sibirien”-,”Skype bruger propertiære protokoller”-kortene. Ingen ordentlig argumenter – og nej, ,”Skype bruger propertiære protokoller”-kortet duer heller ikke for der findes ingen åbne alternativer . Det eneste man kan, er at shame folk af h…… til. liquidat driver en blog, hvor han har skrevet et indlæg om hvad SIP mangler, i forhold til Skype. Der er en masse fornuftige kommentarer til hans indlæg.

Måske vil et “Shut up and code” adresseret til puritanerne være på sin plads – endnu en gang.

“Shaming” hjælper ikke, tværtimod. Tro mig hvis der fandtes et frit og åbent alternativ der var let at sætte op og med samme ( eller bedre ) features, så ville jeg straks skifte over til det og forsøge overtale bekendtskabskredsen til at gøre det samme.

Open source software til amatørfotografen

Note : Jeg er stadigvæk ikke færdig. Men det lakker mod enden ……
Der findes en masse god kvalitetssoftware til amatørfotografen, der ikke vil kaste flere tusinde kroner efter god software til bla. billedbehandling. Ud over at de udvalgte programmer ikke koster en krone, så findes de i de fleste tilfælde til en masse forskellige platforme så som Windows, MacOSX, Linux, FreeBSD, etc. – altså en klar fordel i forhold til de kommercielle (ikke at kommerciel = lukket) og lukkede programmer.

DigiKam:

Platforme : *nix (Linux, MacOSX & *BSD)
Hjemmeside : http://www.digikam.org/

Et fremragende program!! Et af de få programmer, som undertegnet har lagt i katagorien : “kan ikke leve uden dette program”. Programmet kan meget kort beskrives som en “letvægts” version af Picassa. Det er et billedhåndterings program, hvor man kan importere sine billeder og organiserer dem med den indbyggede database. Med DigiKam kan man konvertere alle ens RAW billeder om til JPG, TIFF, m.m. i ét hug – en lækker detalje er at den understøtter en lang række kameraer. Så ikke noget med at installere nyt software, hvis man lige skal importerer svigerfars RAW billeder fra et Nikon D50 kamera – faktisk understøtter DigiKam 240 forskellige RAW formater.

Man kan også lave simpel billedbehandling med DigiKam : fjerne røde øjne, konverter farvebillederne om til sort/hvid, m.m. Men i de fleste tilfælde er The Gimp eller Krita at foretrække. Af andre brugbare funktioner er blandt andet muligheden for at lave en kallender med billederne af “guldklumperne” – en perfekt julegave til bedsteforældrene. Eller lave et et MPEG slideshow som kan afspilles på DVD’en, så man kan se billederne på TV’et hjemme i stuen.

Man kan læse den ganske omfattende “feature”-liste her.

Billedet nedefor viser DigiKam i aktion.

DigiKam

Krita:

Platforme : *nix (Linux, MacOSX & *BSD)
Hjemmeside : http://www.koffice.org/krita/

Et lovende billedebhandlingsprogram. Det mangler dog stadigvæk den sidste finish i form af hastighed og stabilitet. Men opvejes til dels af den grafiske brugerflade der måske tiltaler flere folk, end den man ser hos The Gimp. Hold øje med med Krita’s hjemmeside, da programmet er under rivende udviking.

Lidt “off topic” i forhold til emnet, så har Krita en ganske sjov vandfarvefunktion :

Krita - nu med vandfarver

Rawstudio:

Platform : *nix (Linux, MacOSX & *BSD)
Hjemmeside : http://rawstudio.org/

Rawstudio kan bruges til at batch-konvertere dine RAW-billeder til for eksempel JPEG. Programmet bruger ikke mange ressourcer. Hvilket jeg har udnyttet når jeg skulle konvertere mine RAW-billeder på vores mindste bærbar med sølle 256 mb ram og en endnu mere ynkelig Celeron CPU. Man lave meget simpel billedbehandling for eksempel kan man optimere på lys, kontrast, m.m.

Rawstudio

The Gimp:

Platforme : *nix (Linux, MacOSX & *BSD) og Windows
Hjemmeside : http://www.gimp.org/

The Gimp står for “GNU Image Manipulation Program” og er et billedbehandlingsprogram med en lang række features, værktøjer, m.m. der kan dække de fleste amatørfotografers behov. Af faciliteter i The Gimp kan der blandt andet nævnes :

– Fjerne røde øjne.
– Der er plugin understøttelse.
– Man kan arbejde med kurver, lag, masker, etc.
– Healing brush.
– Fjerne vignetering samt fortegning.
– Plugin til RAW filer (UFRaw)

Samt en masse andre spændende værktøjer.

Billedet nedenfor viser The Gimp under Windows 2000, her bliver en RAW fil importeret via UFRaw :

Importing a RAW file into The Gimp

Via “kanal mixer” er et farvebilled blevet konverteret til et sort / hvid billede :

Black and White Photo in The Gimp

Relateret links – Plugins, dokumentation, fora, m.m. :


Meet The Gimp!
, podcast med tips og tricks til The Gimp – Hattip til modspil.dk

UFRaw, plugin der muliggøre at man kan importere RAW filer.

gimpusers.com, tips og tricks samt community – Hattip til modspil.dk

Dokumentation på The Gimps officielle hjemmeside.

[GUG] Forum, tips og tricks samt community.

Liquid Rescale GIMP Plugin , Et lovende plugin, hvor man kan scalere uden at ødelægge dele eller hele billedet.

Hugin:

Platforme : *nix (Linux, MacOSX & *BSD) og Windows
Hjemmeside : http://hugin.sourceforge.net/

Et fremragende program til at sætte (stitche) billeder sammen med, så det kan danne et panorama billede (se billedet nedenfor – lavet af undertegnet).

Gavnø slot

Hugin kræver dog en del kraft og saft af computeren. Trods kompleksiteten af programmet, så er det faktisk ganske let at sætte sig ind i – hvis det driller, så tilrådes det at sætte sig ind i dokumentationen af programmet.

Qtpfsgui :

Platforme : *nix (Linux, MacOSX & *BSD) og Windows
Hjemmeside : http://qtpfsgui.sourceforge.net/

Med dette program kan du producere HDR billeder. Med HDR kan man udvide billedets dynamiske område, for eksempel når man tager et billede af en solnedgang kan man ikke altid få eksponeret billedet korrekt. Det viser sig i, at solen og himlen bliver overeksponeret, men landskabet er eksponeret korrekt. Eller vice versa. Se på flere HDR eksempler på Flickr’s HDR gruppe. Læs resten af dette indlæg »