QDOSH 0.3 – Debian Stable – Stabilitet frem for nye features.

Hellere sent end aldrig…

Da QDOSH 0.2 (quick debian operating system howto) var lavet til Debian Etch imens denne stadig var under udvikling har jeg i version 0.3 opdateret, rettet og tilføjet lidt så det hele nu passer med hvordan Debian Etch fungerer som stabil udgivelse.

QDOSH 0.3 kan findes på >dette link< da jeg ikke synes det er nødvendigt at poste en forholdsvis lille opdatering her på bloggen.

Derudover er QDOSH 0.4 puttet i ovnen og den vil blive bygget til Debian Lenny… I øjeblikket også kendt som Debian Testing. Der vil blive blandt andet blive kigget på hvordan man installere Debian Lenny side om side med Microsoft Windows.

debian.exe installer lille foto

Her ses Debian.exe installeren fra goodbye-microsoft.com. En lignende mulighed for at installere Debian Lenny findes nu på den officielle Debian Lenny (testing) ISO.

Forsat god snevejrspåske!

Reklamer
Lagt i Debian, Linux guides. Kommentarer lukket til QDOSH 0.3 – Debian Stable – Stabilitet frem for nye features.

Pakkehåndtering på Debian og venner

Denne howto (brugsanvisning) vil hjælpe dig med at forstå hvordan pakkesystemet på en Debianbaseret linuxdistribution fungerer og forklare om de værktøjer du har til rådighed når du vil installere nye programer, opdatere din installation eller opgradere hele systemet fra eksempelvis Debian Etch til Debian Lenny.

De grafiske værktøjer som nok virker tiltalende for begynderen vil blive beskrevet efter de værktøjer som anvendes via kommandolinien. Årsagen til dette er et forsøg på at give en dybere forståelse af hvordan dit pakkesystem fungerer.

Kommandolinie:

dpkg
apt
aptitude (også semi grafisk)

Grafisk:

Synaptic
Adept
kpackage
Update-manager
Adept-notifier
GDebi
Tilføj/Fjern (Add/Remove)

Afhængigheder – Dependecies:

Programmerne ovenfor er til for at hjælpe dig med at installere nye programmer og opdatere dit system men før vi kigger nærmere på dem vil jeg forklare lidt om begrebet “afhængigheder” (dependecies).

Et af grundprincipperne i et unix baseret styresystem er at man ikke skal lave (programmere) den samme ting to gange da dette vil være spild af god energi.
På windows vil du ofte hente en enkelt fil når du downloader et program fra en hjemmeside men når du anvender dit pakkesystem på Linux vil et program du installerer tit bestå af flere forskellige dele.

For at forklare dette vil jeg bruge et eksempel som linuxbrugere elsker… Madopskrifter 🙂

Først har vi en opskrift på et franskbrød

6 dl mælk
100 g Smør
50 g gær
2 spsk sukker
1 spsk salt
1000 g mel

Ganske kort og ingen er vel i tvivl om at det bare skal væltes ned i en skål og æltes for derefter at bages i ovnen.

Den næste opskrift er på en simpel småkage

100 g sukker
200 g smør
300 g hvedemel
vanilliesukker

Disse to opskrifter har flere ting tilfælles men lad os fokusere på smøret. Smør er i sig selv en lille opskrift.

mælk fra en ko (andre dyr tilladt)
skumme fløden fra mælken
rør fløden til den stivner
tilsæt eventuelt salt

Hvis man hver gang man skriver en opskrift skulle beskrive hvordan man laver smør ville det resultere i en masse gentagelser og spild af plads. Smøret er for at referere til et unix baseret styresystem et lille selvstændigt “program”. Både franskbrød og småkage er afhængig af smøret.

For at overføre dette til din computer kan vi tage et kig på to programmer som bruges til at fremvise billeder.

Kuickshow

gtksee

Hvert af disse programmer har en række afhængigheder men da de begge bruges til at fremvise billeder er nogle af funktionerne ens for begge programmer.

libjpeg62
libpng12-0
libtiff4

Dette er tre af de pakker kaldet “libarys” (biblioteker) som de to programmer har tilfælles for at vise billeder på skærmen. De tre pakker bruges til “tolke” henholdsvis jpg, png og tiff billeder. Programmørerne der laver programmet “kuickshow” kunne godt bygge disse funktioner ind i selve programmet men hvis den del af programmet som tolker billederne laves som en selvstændig del vil den også kunne anvendes af andre fotoprogrammer såsom gtksee, gimp og endda også hjælpe med at fremvise billeder i din internetbrowser.
Altså laves den samme ting ikke to gange og programmører på tværs af forskellige projekter kan hjælpe hindanden med de helt basale funktioner i eksempelvis fremvisning af et billede.

Godt så.. Det var lidt om afhænigheder.

Debian package management system – dpkg

Dette program kaldes forkortet for “dpkg” og er hele fundamentet for pakkehåndtering på en Debian baseret linux distribution. Din installation er sammensat af en masse filer som kaldes “deb filer” og kan sammenlignes lidt med “exe filer” som anvendes til Microsoft Windows.
De andre værktøjer såsom aptitude og synaptic arbejder som et ekstra lag ovenpå dpkg. At skulle forklare dpkg fuldkommen kunne i sig selv blive en større doktorafhandling så jeg vil nøjes med at vise nogle eksempler og komme med lidt forklaringer.

Før vi går igang med dpkg bør du vide hvordan du anvender en kommandoprompt, terminal, konsol, kommandofortolker, skal eller shell. Altsammen forskellige navne for den samme ting. Du skal vide hvordan en kommando kan udføres som henholdsvis bruger og root og det vil være en fordel hvis du ved hvordan man navigerer fra en mappe til en anden.

Selvstændig howto:
En kort (og begyndervenlig) introduktion til kommandolinien.

Den første dpkg kommando er ganske simpel og handler blot om at vise en liste over de pakker dit system er sammensat af.

$ dpkg -l

Denne kommando viser hele listen over programmer som tilsammen bliver til hele dit installerede system.

Da listen over programmer er meget lang kan vi få terminalen til at fremvise en side af gangen.

$ dpkg -l | more

Du vil nu få vist en side af gangen og for at forsætte til næste side bruges mellemrumtasten (space). Den lodrette streg “|” kaldes “pipeline” og forkortes ofte til “pipe”

Installation af nye programmer via dpkg er ganske nemt hvis du kan downloade det som en deb-fil. Et eksempel kan være internetbrowseren “opera” som kan downloades fra http://www.opera.com/download

Der sættes en prik i det korekte felt. Klik derefter på download. Om kort tid skulle du gerne have en fil på din harddisk som hedder noget i retning af “opera_x.xx-xxxxxxxx.x-shared-qt_en_i386.deb”. Selvfølgelig kan filen i dit tilfælde hedde noget andet eller være et helt andet program.


Fotoprogrammet “Picasa” som laves af google kan også downloades som en deb-fil. Programmet kan hentes via http://picasa.google.com/linux/ og deb-filen vil hedde “picasa_x.x.xxxx-x_i386.deb”.

# dpkg -i picasa_x.x.xxxx-x_i386.deb
# dpkg -i <navn_på_fil.deb>

Du skal for at installere programmer med dpkg være root. Hvis du ikke bryder dig om at anvende terminalen til installation af deb pakker kan programmet GDebi anvendes.


Når et program er installeret kan det med stor sandsynlighed findes i din menu.

Lad os nu kigge på lidt flere kommandoer til brug af dpkg.

Hvis du eksempelvis vil se en liste over programmer som indeholder ordet “picasa” eller “browser” men samtidig udelade andre pakker fra listen kan du anvende “grep”.

$ dpkg -l | grep picasa
$ dpkg -l | grep browser
$ dpkg -l | grep <indsæt udtryk>

Denne kommando vil vise detajleret information om en installeret pakke. Deriblandt størrelse, hvem der er “vedligeholder” (maintainer) af pakken, hvilke afhængigheder pakken har O.S.V.

$ dpkg –status picasa
$ dpkg –status <pakkenavn>

Og til sidst kommandoen som bruges til at afinstallere en deb-pakke fra dit stystem.

# dpkg –purge picasa
# dpkg –purge <pakkenavn>

Apt & aptitude

“Advanced Package Tool” er det fulde navn for programmet apt og kan oversættes til “avanceret pakke værktøj”. I denne howto vil vi let og elegant springe hen over apt da programmet aptitude ifølge forfatterens mening er mere brugbart.

For at forstå aptitude og efterfølgende synaptic, adept og andre grafiske pakkeværktøjer er det nødvendigt at vi først kigger på filen “sources.list”. Den danske oversættelse vil være noget i retning af kildeliste.

De fleste linux distributioner er sat op med et pakkesystem som kan hente tusindvis af programmer fra nogle centrale servere. Hvis man anvender Microsoft windows vil man typisk komme ud for at skulle hente programmer som winamp, winzip, firefox, nero burning, codecs O.S.V fra hver sin hjemmeside. En typisk Linux distribution kan igennem et pakkesystem hente programmer fra servere (netværks-filspejle) hvorpå det hele ligger.
Der er flere fordele ved dette men den mest praktiske og tidsbesparende er at du med en enkelt kommando eller ganske få klik med din mus vil kunne opdatere ALLE programmer på din computer til den nyeste version. Hvis vi igen sammenligner med Microsoft Windows så svarer det en smule til funktionen “Windows Update” som dog kun opdaterer programmer lavet og distribueret af Microsoft.

Filen “sources.list” indeholder adresserne på de servere du kan hente programmer fra og findes i mappen “/etc/apt”.


Her ses en standard sources.list til Debian Etch. Det er muligt at tilføje servere som indeholder programmer der ikke ligger på de officielle filspejle (mirrors). Senere i denne howto vil der blive forklaret mere om din sources.list.

Lad os komme igang med aptitude.

# aptitude update


Denne kommando henter oplysninger fra de servere som er angivet i kildelisten (sources.list) om hvilke nye pakker der findes og er klar til at installere på dit system.

# aptitude upgrade
# aptitude safe-upgrade


Denne kommando opdaterer, henter, installerer de pakker som der findes nye versioner af.
I nyere versioner af aptitude er denne kommando ændret til # aptitude safe-upgrade

$ aptitude search <udtryk>
$ aptitude search filezilla


Søger i pakkesystemet. Udtryk som browser, game, photo kan anvendes men også det præcise navn på et ønsket program. I den søgning som billedet viser søges på “filezilla” som er en fremragende FTP klient.

$ aptitude show <pakkenavn>
$ aptitude show filezilla


Viser detaljer om en pakke, hvilke afhængigheder pakken har O.S.V. Kommandoen kan sammenlignes med “dpkg –status <pakkenavn>” men kan modsat dpkg vise information om en pakke der ikke er installeret. Som undtagelse vil jeg her anbefale at tage et kig på en “apt” kommando da denne kan virke bedre til søgning. Kommandoen er “apt-cache search <udtryk>”

# aptitude install <pakkenavn>
# aptitude install filezilla


Installerer den valgte pakke med tilhørende afhængigheder.

# aptitude dist-upgrade
Kan bruges til at opgradere hele din installation til en nyere udgave men kan også “rydde op i sagerne” samt installere tilbageholde pakker.

# aptitude purge <pakkenavn>
Afinstallerer pakke og sletter konfigurationsfiler.

# aptitude clean
Sletter downloadede pakker (cache) som opbevares i i “/var/cache/apt/archives”

For ikke at snyde dig fuldkommen for information om apt kommer her nogle få kommandoer. Jeg vil anbefale aptitude frem for apt men ingen regel uden undtagelser og anvender du Sidux vil du være tvunget til at anvende apt.

# apt-get update
# apt-get upgrade
# apt-get dist-upgrade
$ apt-cache search <søgeord>
# apt-get install <pakkenavn>
# apt-get remove <pakkenavn>
# apt-get remove –purge <pakkenavn>
# apt-cache madison <pakkenavn>
# apt-get clean

Grafiske værktøjer.

synaptic:


Synaptic er et godt og stabilt værktøj til grafisk pakkehåndtering. Uanset om du søger efter nye programmer, vil fjerne gamle eller opdatere hele systemet kan det klares med ganske få museklik. Programmets grafiske brugerflade er optimeret til brugerfladen GNOME men er du mere til KDE er det ikke en hindring.


Adept Manager:


Adept pakkehåndtering er et grafisk værktøj som først og fremmest er tiltænkt den grafiske brugerflade KDE. Nogle få knapper, et søgefelt og en forholdsvis overskuelig visning af programmers status.

Kpackage:


Kpackage er en grafisk pakkehåndtering som også hører hjemme i den grafiske brugerflade KDE. Programmet har i tidligere versioner været mindre praktisk at anvende men i nyere versioner af KDE (KDE 4.0) er det begyndt at se mere fornuftigt ud.
Update-manager & Adept-notifier:


Update-manager og Adept-notifier er to programmer som holder øje med om der skulle være opdateringer til de programmer du har installeret. Når du tænder din computer vil et af de to programmer fortælle om du bør opdatere din computer. På billederne vises programmet Update-manager som stort set er identisk med Adept-notifier.

GDebi:


Dette program bruges til grafisk installtion af debian pakker. Højreklik på en pakke du har downloadet og åben den med GDebi. Resten burde være ganske let.

Tilføj / Fjern:


Hvis du anvender Ubuntu eller Kubuntu vil du have mulighed for at anvende tilføj/fjern (add/remove) som ikke er et fuldkommen selvstændigt program men et begyndervenligt “lag” ovenpå dpkg og synaptic.


sources.list

Tidligere i denne howto har vi kigget lidt på filen “sources.list” (kildeliste) men ikke forklaret om hvilke muligheder der findes for at tilføje flere servere (filspejle – mirrors) hvorfra dit pakkesystem kan installere programmer.
Afhængigt af hvilken Linux distribution du anvender vil der være forskel på hvilke servere du kan og bør tilføje! Før du ændrer i din sources.list bør du derfor søge detaljeret information om den Linux distribution du anvemder. Der vil i denne howto blive forklaret mest om mulighederne på Debian men Ubuntu er ikke fuldkommen glemt.

En Debian Linux installation er standard sat op til at kunne installere tusindvis af programmer men kun hvis de er under en såkaldt “fri licens” i stil med GNU GPL eller lignende.
For at forklare kan vi kigge lidt på det velkendte Mp-3 format som bruges til komprimering af lyd. Teknologien til at komprimere lyd til Mp-3 formatet er udviklet af Fraunhofer og er ikke under en licens der kan godkendes af Debians retningslinier for fri software. Derfor kan Debian Linux og andre distributioner som udgangspunkt ikke lave dine CDer om til Mp-3 filer. Andre eksempler kan være Realplayer, Acrobat reader, Adobe flash player eller Skype som heller ikke er under en såkaldt fri licens og derfor ikke kan installeres via pakkesystemet såfremt der anvendes en standard sources.listSom bruger kan du have brug for at anvende ufrie programmer og i den forbindelse tilføje adresser til din sources.list hvorfra disse kan installeres og efterfølgende holdes opdateret på en nem måde.

For en bruger af Debian Linux er der primært tre ting at kigge på i forbindelse med sources.list.

contrib
non-free
debian-multimedia


Her ser vi igen en standard sources.list til Debian Etch som ikke giver mulighed for at installere ufri software via pakkesystemet.


Ved at tilføje “non-free contrib” til hver af de linier som starter med “deb” bliver det muligt at installere flere programmer som ikke kan godkendes af de tidligere nævnte “retningslinier for fri software”. Yderligere er endnu en server tilføjet. Denne indeholder programmer som Debians udviklere under ingen omstændigheder vil eller kan have noget at gøre med.

Hvis du ønsker at opgradere (dist-upgrade) fra eksempelvis Debian Etch til Debian Lenny (Lenny er som dette skrives stadig under udvikling og kaldes også testing) ændres du blot din sources.list til følgende.

For begynderen kan dist-upgrade muligvis blive en “smertefuld” oplevelse men har du anvendt linux et stykke tid og ikke føler dig skæmt af et par advarsler og småproblemer er dist-upgrade en rar funtion!

VÆR OPMÆRKSOM PÅ at hvis du ikke ved hvad du foretager dig kan du ved at tilføje en forkert server risikere at ødelægge din installation! Spørg gerne andre til råds på sider som linuxin, lifal eller et andet forum hvor der er hjælp at hente.

Servere du muligvis kan have glæde af:

Til Debian:

http://debian-multimedia.org
http://www.debian-unofficial.org
http://www.backports.org
http://www.debian.org/volatile
http://shame.tuxfamily.org/repo
http://virtualbox.org

Til Ubuntu:

http://medibuntu.org
http://virtualbox.org

Det var lidt om pakkehåndtering på Debian, ubuntu, kubuntu, mepis, kanotix, sidux, knoppix Xandros… Og andre! Håber det giver et overblik over mulghederne for at installere nye programmer og holde dit system opdateret. Som en sidste ting kan nævnes at forfatterens sources.list til Debian kan findes på dette link http://tom.delekassen.dk/etc/apt/sources.list

Du kan desuden læse mere om pakkesytemet på disse sider og tusind andre

http://debianguiden.dk/index.php/Brug_af_apt_og_dpkg

http://debianguiden.dk/index.php/Introduktion#Debians_pakkesystem

http://debianguiden.dk/index.php/Ofte_stillede_sp%C3%B8rgsm%C3%A5l#Apt

QDOSH 0.2 – Debian på den nemme måde

>Der findes en opdateret version af denne howto/guide<

Velkommen til endnu en “Quick Debian Operating System Howto”. Denne Howto (brugsanvisning) er skrevet med det formål at få installeret et frit og fleksiblet GNU/Linux styresystem på din PC – ikke lange tekniske forklaringer.
Hvis du ønsker mere detaljeret (teknisk) information bør du læse på andre sider end denne. Husk på at Debian Etch stadig er i en udviklingsfase og derfor kan alt der står skrevet i denne howto riskikere at være ubrugeligt 5 minutter efter det er skrevet.

Informationerne der gives her på siden vil sammen med de forklaringer der gives under installationen og http://debianguiden.dk sørge for at selv alkoholisk udviklingshæmmede amøber kan installere Debian GNU/Linux.


Denne howto vil give dig den grafiske brugerflade med navnet GNOME og et godt udvalg af programmer til internet, kontorarbejde, afspilning af musik og film O.S.V. Ønsker du at anvende en anden grafisk brugerflade (KDE, XFCE4, fluxbox) vil der også blive skrevet et par ord om dette.

KRAV: En brændbar CD, en internetforbindelse, en tom harddisk eller en ledig partition fra 3-4 Gigabyte som minimum samt et par timer foran skærmen. Det vil være en fordel (ikke et krav) hvis din computer er koblet til et netværk hvor der automatisk tildeles IP adresser (netforbindelse) via DHCP og manuel konfiguration af netværksopsætning ikke er krævet.

Det første du skal gøre hvis du vil forsøge dig med Debian er at hente en install CD og i denne howto bruges en “Debian Etch netinstall” som kan findes via dette link http://www.debian.org/devel/debian-installer ISO filen fylder omkring 150 MB. Fordelen ved at anvende “netinstall” er at du slipper for og downloade flere filer (iso’er) på 600+ MB stykket. Under installationen henter du så kun de programmer du ønsker.

Når du har hentet filen som hedder noget i retning af “debian-testing-i386-netinst.iso” kan du hvis du anvender Microsoft Windows brænde den ud på CD med programmer som CDBurnerXP Pro eller Nero Burning Rom. (klik for stort foto) I Linux anvendes typisk programmerne K3B eller Gnomebaker.

Boot din computer fra CD.

Du skal nu boote (starte) din computer fra CD/DVD drevet. De fleste computere læser som standard dit CD/DVD drev som den første enhed men hvis du ikke kan få startet installationen af Debian skal du måske en tur forbi din BIOS. Dette gøres i de fleste tilfælde ved at taste F1, F2 eller Delete (Del). Hold øjnene åbne når der kommer billede frem på din skærm for muligvis anvender din computer en anden tast til at komme i BIOS. Kig lidt på billederne hvis du er forvirret angående BIOS og din computer ikke starter installationen fra CD. På nogle computere kaldes BIOS for “SETUP” eller “CMOS”.

Skærmbillede fra en computer hvor der skal tastes “DEL” (Delete) for at komme i BIOS.

“First Boot Device” er sat til CDROM og dette betyder at computeren vil læse denne enhed som den første.

En ACER computer hvor der benyttes F12 for at komme i BIOS og lave ændringer.
BIOS kaldes på denne computer for “Setup”.

Klar…Parat…INSTALL !

Hvis alt går som det skal og din PC booter fra CD skulle dette billede gerne komme frem på skærmen

“Press F1 for help or ENTER to boot” Er den tekst som kommer frem men der findes allerede her mange muligheder.

install
install vga=791

installgui
installgui vga=791

Ovenstående er for begynderen tæt på at være ren vollapyk så jeg må hellere komme med en forklaring. Debian kan installeres på alt fra gamle “skrammel” computere med små mængder af RAM (hukommelse) og til nutidens store og moderne maskiner.

En gammel computer vil typisk have meget lidt regnekraft eller måske skal den anvendes som webserver og der er derfor kun tilsluttet et keyboard og ingen mus. Derfor kan installationen af Debian gøres på flere forksellige måder og her kommer jeg ind på to af disse med lidt variationer.
Den grafiske (GUI) installer er velegnet til nyere computere og du kan få lov til at anvende din mus og klikke dig igennem installationen og så ser det tilmed lækkert ud. Er din computer en ældre sag vil den “klassiske” (ncurses) Debian installer egne sig godt.

Men hvad betyder så vga=791 ?

Når dit Debian system booter eller ikke anvender den grafiske brugerflade (GNOME, KDE O.S.V) kan du ved at tilføje en værdi bestemme hvilken opløsning og farvedybde dit system skal anvende. Du behøves ikke skrive noget men det gør det hele lidt kønnere og har også praktisk betydning for den som vil arbjede lidt med sine tty’er (her blev det lidt lidt nørdet men hold fast!)
Nogle bærbare computere med specielle skærme kan desuden også have brug for at får tilføjet en værdi og jeg har ofte haft held med “vga=771”. Du kan selv kigge lidt på tabellen og finde en værdi som du finder passende.

Typisk vil “installgui vga=791” være et velfungerende valg men i denne howto vælges “installgui vga=788” da det giver en passende størrelse til billeder der anvendes her på siden. Vælger du den “klassiske” installer kan du stadig være med.

“Choose Language” – Vælg Sprog

Det første spørgsmål du skal tage stilling til er hvilket sprog du ønkser at anvende under installationen. I denne howto vælges dansk men det er ikke nødvendigvis den smarteste løsning.
Danmark er et lille land og skulle du løbe ind i et problem vil en fejlmelding på engelsk resultere i tusindvis af sider hvor du kan finde hjælp hvorimod en dansk fejlmelding kan give meget få. Har du udemærkede engelsk kundskaber overvej da om du bør vælge engelsk.

“Vælg en tastaturudlægning”

Har du et dansk keyboard med æ, ø og å bør du vælge dansk tastatur.

“Sæt netværket op” (angiv værtsnavn)

Hvis din PC er del af et netværk kan du her bestemme navnet som skal vises når du tilgår den fra andre computere. Til denne installation vælges navnet “pcnavn”. (et par eksempler: centralen, tvbox, 2700-box, simons-pc og amanda)

“Sæt netværket op” (angiv domænenavn)

Her er der for Hr & Fru Jensen ikke grund til at skrive noget. Med mindre du ved at du skal bruge det så efterlad dette felt blank.

“Partitioner diske” (guidet eller manuelt)

Nu skal din harddisk partitioneres til Debian. Du vil have lidt forskellige muligheder alt efter om du anvender en tom harddisk eller installerer på en harddisk hvor der befinder sig partitioner med vigtige data. Sidder du med en harddisk som gerne må overskrives uden at tage hensyn til eksisterende data kan du let og enkelt vælge “Guidet – benyt en hel disk”
Vil du anvende en tom partiton på en harddisk med vigtige data kan du kigge på “Guidet – benyt den største sammenhængende fri plads” eller kaste dig ud i “manuelt”. I denne howto vælges “Guidet – benyt en hel disk”

Har du Microsoft Windows installeret og har brug for at frigøre plads ved at ændre størrelsen på eksisterende NTFS partitioner kan du læse artiklen “Et kig på GParted LiveCD” som kunne være endnu en måde at partitionere dine diske på.

“Partitioner diske” (vælg harddisk)

Du skal nu vælge hvilken harddisk du vil formattere og da den computer som anvendes i eksemplet ikke har mere end en harddisk giver det sig selv hvilken harddisk der skal formatteres.

“Partitioner diske” (valg til partitionering)

Det anbefales nye brugere at putte alt i en partition men det er min erfaring at systemet bliver en smule langsommere af dette så derfor vælges “seperat /home-partition” der vil opdele harddisken i 3 partitioner. Det praktiske ved at opdele harddisken i flere partitoner er at du vil kunne geninstallere Debian eller en anden Linux distribution uden at overskrive og dermed miste dine personlige filer. (billeder, musik, tekst O.S.V) Bliver du forvirret over mine skriverier om partitioner kan du altid tage den nemme løsning som i bund og grund er ganske udemærket.

“Partitioner diske” (oversigt)

Hvis du er tilfreds med opdelingen af din harddisk vælges “Afslut partitioneringen og skriv ændringerne til disken”

/ = roden af dit filsystem som anvedes til programmer og systemfiler.
swap = Et stykke af harddisken der kan bruges som midlertidig RAM af styresystemet.
/home = personlige dokumenter

I denne howto installeres et system som fra start fylder 2,5 GB (Gigabyte) Så har du mindre plads skal du tænke lidt kreativt 🙂

“Partitioner diske” (er du sikker?)

Er du sikker på at dine partitioner er som de skal være vælges “ja” og du er klar til at forsætte. Har du husket at lave backup af dine vigtige filer hvis du er usikker? 😉

“Sæt brugere og adgangskoder op” (root)

Root er den bruger på din PC som har alle rettigheder og kan ændre alt i dit system. kodeordet du vælger til root bør være godt og holdes tæt ind til kroppen.

“Sæt brugere og adgangskoder op” (fulde navn)

På et linuxsystem arbejder man af hensyn til sikkerheden ikke som root eller administrator når man surfer på internettet eller arbejder med andet på sin PC. Derfor skal der oprettes en brugerkonto. Skriv dit fulde navn og efternavn.

“Sæt brugere og adgangskoder op” (bruger – konto – login)

Her skal du vælge det navn som din brugerkonto skal have og dette navn (eller ord) vil være det som du i fremtiden skal skrive for at logge ind på din computer.

“Sæt brugere og adgangskoder op” (kodeord – bruger)

Ja det siger vist sig selv… Et kodeord til din brugerkonto er også krævet.

“Sætter pakkehåndteringen op”

Da denne howto har valgt at anvende “netinstall” skal der under installationen hentes nogle pakker (programmer) fra internettet og de servere der hentes fra kaldes på engelsk for “mirrors” (spejle) og den danske oversættelse er blevet til “netværks-filspejl” Du bør vælge “ja” og fortsætte installationen.

“Sætter pakkehåndteringen op” (vælg land)

Hvis du bor i Danmark vælges dansk for at kunne vælge de servere med pakker som ligger tæt på din placering. Er du bosat andre steder i verden kan du vælge et land tæt på hvor du opholder dig.

“Sætter pakkehåndteringen op” (valg af spejl)

Det eneste af disse netværks-filspejl som skribenten har oplevet problemer med er “ftp.dkuug.dk”. Spejlet “mirror.here.dk” er aldrig afprøvet. De øvrige har altid virket upåklageligt.

“Sætter pakkehåndteringen op” (HTTP-proxy)

Sidder du på et netværk som kræver opsætning af proxyserver skal du indtaste oplysninger om dette. Anvender du ikke en proxyserver efterlades feltet blank.

“Sætter popularity-contest op”

Ja det lyder mere skummelt end det er..
Når Debian Etch som PT er testing software bliver Stable vil disse oplysninger hjælpe med at bestemme hvilke programmer der skal ligge på de første CDer. Det betyder at en bruger slipper for at downloade alle 13 CDer for at installere de mest anvendte pakker.

“Valg af programmer”

SÅ !!!.. Her kan du træffe nogle afgørende valg for hvordan din installation skal sættes op. “Skrivebordsmiljø” og “Standardsystem” er valgt og vil give dig den grafiske bugerflade GNOME og et godt udvalg af forskellige programmer. Ønkser du at anvende KDE, xfce4, fluxbox eller andre grafiske brugerflader kan du fravælge “Skrivebordsmiljø” og installere disse senere. Envidere kan du vælge om du også vil bruge din computer som forskellige former for server.
Er det en bærbar computer du installerer på vil punktet “Bærbar” give dig nogle pakker til hjælp med strømstyring, batterispændning O.S.V.

“Udvælg og installér programmer”

Så er det tid til at drikke en kop kaffe eller lufte hunden! De programmer som skal installeres hentes nu fra internettet og installeres. Alt efter hvor hurtig din internetforbindelse er vil dette tage lidt tid. (i eksemplet her skrives 43 minutter tilbage og der anvendes en 2 Mbit forbindelse)

“Sætter xserver-xorg op” (skærmopløsning)

Her skal du vælge hvilke skærmopløsninger du ønsker at anvende til din grafiske brugerflade. Disse kan ændres senere uden større besvær så vælg kun de opløsninger du er 100% sikker på din skærm kan køre.

“Installér opstartsindlæseren GRUB på en harddisk”

GRUB er en såkaldt bootloader og her kommer et forsøg på at forklare hvad det er: Når du tænder din computer vil det lille program med navnet BIOS kigge efter noget mere styresystem. Hvis man ikke selv har lavet ændringer i opsætningen vil BIOS kigge på den første harddisk som er tilsluttet systemet. Den første sektor på denne harddisk kaldes “master boot record” (MBR) og her vil der ligge oplysninger (data) om hvor de “rigtige” styresystemer findes og startes fra.

BIOS -> MBR -> styresystem = Start

Er du Forvirret nu? 🙂

Der vælges “Ja” og fortsættes for at gøre det enkelt… Har du i forvejen andre styresystemer installeret vil GRUB typisk opdage disse og automatisk sætte det op så du ved opstart kan vælge om du vil starte Debian eller måske Microsoft Windows.

“Afslut installationen”

Sådan! Installationen er færdig og computeren er klar til at genstarte. husk at fjerne CDen fra drevet.

Første Boot fra harddisk

At vente 5 sekunder eller taste enter for at starte Debian.

Velkommen Hr Brugernavn.

Denne skærm kaldes GDM og står for “gnome display manager”. Skriv navn plus kode og tast enter. På en computer med flere grafiske brugerflader eller sprog installeret vil man kunne foretage nogle valg í bunden af skærmen.

Din computer er nu klar til brug.

Værsgo at klikke rundt og tilpasse systemet så det bliver som du vil have det.

Som ny Debian/Linux bruger vil jeg anbefale at du nu lærer dig selv lidt om pakkehåndtering (synaptic. adept, aptitude og dpkg) og i den forbindelse “sources.list” som vil give dig mulighed for at installere programmer såsom codecs til afspilning af DVD og java til din netbank. Jeg vil sandsynligvis skrive mere om dette i nærmeste fremtid.

SLUT !
Det var så det og jeg håber det kunne bruges til noget ! Skriv gerne en kommentar eller mail hvis du har tilføjelser eller rettelser.

Et kig på GParted LiveCD

Af praktiske årsager har den dovne forfatter fjernet denne artikel som dog stadig kan findes via dette >LINK<

Beklager!

Linux guides

Jeg har kastet mig ud i at indsamle guides til forskellige Linux distroer. Balders (bruger af nettips forum) ganske velskrevet og informative Kubuntu guide har æren af at være den første guide der bliver linket til. God fornøjelse……