Beirut @ Roskilde 2007

En af grundende til at jeg ærger mig over at ikke kunne deltage i dette års Roskilde festival er “Beirut” – et band der lyder som The Smiths støder ind i en gruppe østeuropæiske folkemusikere. Hør blandt andet dette nummer :

At hovedmanden bag “Beirut”, Zach Condon, kun er 21 år gør ikke musikken mindre imponerende. Som 15 årig lavede han det elektronisk inspireret album “The Joys of Losing Weigh” under navnet “The Real People”. Igen imponerende. Albummet kan downloades herfra http://www.sendspace.com/file/3lftud. Det ikke navngivet nr. 7 kan særdeles anbefales.

Lagt i Festival, kultur, musik, Roskilde. Kommentarer lukket til Beirut @ Roskilde 2007

Tiden der gik…..

Der et stykke tid siden jeg har skrevet. Der har været pænt travlt, både i det virkelige liv samt det virtuelle :

– Huset skal males, og det bliver ikke bedre af at den maling vi skal male over er azurblå og oliebaseret. Hvilket vil sige når man bruge almindelig plastikmaling, som i iøverigt er grå, så er det langtfra perfekt i første hug. Faktisk skal der males 3 til 4 gange før den dækker ordentligt.

– Konen er startet på sit nye arbejde som folkeskolelærer. Man må antage at hun er godt rustet til jobbet, nu hvor hun har holdt mig ud i næsten 8 år.

– Jeg har brugt en del tid på at tage billeder med det føromtalte digitale SLR kamera. Jeg har brugt en pæn sjat af min fritid på Gimp, specielt vil jeg fremhæve denne guide her.
– Har brugt meget tid med at lege med FreeBSD 6.1, det er et system der imponerer mig. Dokumentationen til det er ganske enkelt fantastisk, administratione af det er uhyggelig simpel og så er ports faktisk rigtig rigtig lækkert.

– Brugte en del tid på at downloade liveoptagelser med det britiske band Muse herfra. Til det formål kan jeg anbefale følgende extension til Firefox https://addons.mozilla.org/firefox/201/.

– Så er jeg pt. igang med en delvis oversættelse af http://exolucere.ca/articles/compile-hugin-ubuntu.

Uge … ehm måneden der gik

Ja det var ellers planen at lave en “ugen der gik” serie, men det gik ikke helt som planlagt.

  • Jeg holder ferie lige nu og var i sidste uge på besøg hos svigerforældrene som bor ved Silkeborg søerne. Et rigtigt lækkert område. Så det forklarer (måske) at der ikke har været så meget tid til at surfe rundt på må og få.
  • Det er jo med stor glæde at jeg må konstaterer, at den kære Raapil er “Alive and kicking”.
  • Jeg er blevet den lykkelige ejer af et Canon 350D SLR kamera med batterigreb, 2 objektiver samt et 1Gb CF-kort. Batterigrebet er faktisk nødvendigt, da selve kameraet er lige den tand for lille til min store skandinaviske hånd – hø. Men til 9000 kr. for hele den samlet “pakke” så kunne jeg ikke sige nej – set i lyset af at konen snart tjener “rigtige” penge og at vi skal tage en masse billeder her i vores sommerferie. Så nu er jeg igang med udforske UFraw. Påén uge tog jeg over 700 billeder og har nu opbrugt min 2Gb båndbredde til min Flickr konto. Øv…..
  • Selvom det ikke er et program jeg kommer til at bruge, så vil jeg dog lige nævne det … Jokosher og nej det har intet med et open sorce kokkeprogram at gøre. Det er et multispors lyd-behandlings program med en masse spændende ideer, her skal der lige nævnes denne.
  • Læste med fornøjelse Stig Nygaards indlæg om dette årets Roskilde Festival.
Lagt i Diverse, Foto, Internet, kultur, Linux, musik, Open Source. Kommentarer lukket til Uge … ehm måneden der gik

kulturfetichisme

Jeg havde egentligt lovet mig selv følgende :

Ingen indlæg med politisk indhold …. whatsoever …….. nada

Men så alligevel falder jeg over nogle guldkorn skrevet af Johan Espersen som jeg bare måtte dele med jer andre – tag en dyb indånding.

Denne fine fortælling om hvorledes den kulturfetichistiske diskurs frembringer sit eget objekt minder mig om noget Jean Baudrillard engang sagde. Jeg bryder mig ellers ikke om ham, men lige præcis denne enkeltstående pointe er værd at bemærke (ikke fordi den er sand, men fordi den er interessant). Udsagnet lyder således: ”We say that Disneyland is not, of course, the sanctuary of the imagination, but Disneyland as hyperreal world masks the fact that all America is hyperreal, all America is Disneyland.” Disneyland skulle altså skabe illusionen af, at resten var virkeligt. Men i virkeligheden er USA, hævdede Baudrillard, ét stort Disneyland – ét stort simulakrum. Det lyder måske kringlet, men hans betragtning kan med fordel benyttes som supplement til Bielefelds tanker. Det kan måske også forklare hvorfor Dansk Folkepartis kulturfetichisme alt andet lige er mere skadelig end den ellers lige så fejlagtige ditto hos multikulturalisterne. For måske er DF-kulturfetichisternes fokus på kultur og tilhørsforhold et forsøg på at distancere sig fra virkeligheden. Illusionen, der skabes er, at der er et helle og et ægte og uberørt sted midt i den kaotiske malstrøm, som særligt globaliseringen medfører. Her kunne man så – som Baudrillard – hævde, at dette uberørte sted præcis er den ultimative illusion. Selv lille Danmark er tilkoblet netværket bestående af internet og fri geografisk bevægelse. Derfor er indvandrerne, der presser danskheden, også en illusion. Indvandrerne har simpelthen samme funktion som Disneyland har i den amerikanske selvbevidsthed. De er blot en kreation, som skal skabe illusionen om, at danskheden er virkelig. Denne simulering af det kulturelle henviser på paradoksal vis til, at der ikke findes nogen form for oprindelighed. I denne forstand er konstruktionen af indvandreren en illusion (rent fysisk findes der jo tilflyttere), der skal tilvejebringe forestillingen om, at danskheden i virkeligheden eksisterer. Denne søgen efter det danske viser således på paradoksal vis, at det danske, som vi søger, er tabt (den fremmede er ligesom naturen, som Bielefeld noterer). Indvandreren findes ikke som andet end en fantasikonstruktion, som bruges til at definere danskheden.

Læs hele hans indlæg her.