andLinux

Når jeg sidder på min arbejdsmaskine hvor der er installeret Windows XP, så savner jeg i den grad, en masse af mine frie programmer fra Linux. Heldigvis er en del blevet portet til Windows, så der er løsningen lige for. Der er dog en del som enten ikke er blevet porteret endnu eller som afvikles knap så tilfredsstillende. Her ryger Windows porten af Amarok ind under sidstenævnte katagori, et program jeg i den grad har savnet på min Windows maskine. Bevares det er en beta, så jeg vil ikke klandre udviklerne for den manglende ustabilitet 🙂 Som nødløsning havde jeg overvejet, at installere en virtuel maskine på min arbejdsmaskine og så derefter kyle en KDE centreret distribution på. En knap så elegant løsning, når man bare vil kører én applikation. Men så for nyligt stødte jeg på andLinux…..

Når man har installeret andLinux på sin Windows maskine, så ligner det bare en stor pakke med alskens fri software. Men under overfladen er det faktisk et helt Ubuntu system der kører med en Linux kerne og hele molevitten. Dette kan lade sig gøre takket være opfindsomhed hos nogle dygtige programmøre samt en uhørt stor flexibilitet i Linux.

andLinux1
Hvis man ikke vidste bedre, så ville man ikke ane, at der kørte en Linux kerne samt dertilhørende system parallelt med Windows

Det er faktisk ganske let at få en funktionel andLinux op og køre. Jeg startede med at downloade KDE version herfra – hvis man har lidt ram, så er XFCE version nok at foretrække. Installationen er ligetil, dog måtte jeg vælge at benytte mig af COFS da installeren nåede til punktet “Windows File Access” – jeg ikke har 100% administrator rettigheder over maskinen og kunne derfor ikke dele filer på min Windows maskine. Som jeg har kunne læse mig frem til, så anbefales det at bruge Samba, da COFS kan være noget ustabil. Efter den obligatoriske genstart af Windows var jeg kørende. Efter at have bootet maskine op igen og logget på så jeg at der nede ved uret, var dukket et KDE ikon op og ved at klikke på ikonet dukkede følgende menu op:

andLinux2

Jeg åbnede for Konsol-terminalen og skrev “apt-get install amarok” … vupti så begyndte den sørme at installere Amarok. Efter installationen skulle jeg blot skrive amarok i Konsol-terminalen og Amarok startede op som hjemme på min Linuxmaskine. Samme ydelse, samme funktionalitet. Det er en win/win situation.

andLinux3

andLinux kan anbefales til Linux brugere der for eksempel sidder ved en Windows maskine, der er sikkerhedsmæssigt sat restriktivt op og savner nogle af de gode velkendte applikationer fra Linux miljøet. Det kan også eventuelt anbefales til nybegyndere, der gerne vil lære lidt om Linux, men føler at de ikke har de fornødende kompetancer til, at kaste sig ud i at installere Linux.

Amarok med MySQL på Kubuntu

Ved en normal installering af Amarok, bliver SQLite benyttet som database for musiknummer, covers, sangtekster, m.m. Ved at benytte MySQL, skulle man kunne få en bedre performance ydelse på Amarok – undertegnede synes selv at der en mærkbar forskel forbundet med at at benytte sig af MySQl istedet for SQLite. Knyt gerne en bemærkning hvis du, kære læser, mener det modsatte.

Til denne miniguide har jeg brugt Kubuntu, det burde være lige ud af landevejen at installere MySQL hvis man bruger en anden distribution, end Kubuntu.

Installer MySQL med følgende kommando :

sudo apt-get install mysql-client-5.0 mysql-server-5.0

MySQL skulle gerne starte op automatisk. Ellers kan du starte den op ved hjælp af kommandoen :

sudo /etc/init.d/mysql start

Opret en bruger under MySQL ved at skrive følgende i en terminal :

mysql -u root

Skriv så :

set password for root@localhost = password(‘xxxxxxx’);

hvor (‘xxxxxxx’) skal være dit kodeord, f.eks. (‘gummiand666’)

Skriv så :

flush privileges;

Nu skal vi oprette en databse, som Amarok kan benytte :

CREATE DATABASE amarok;

Skriv nu :

USE mysql;

Og så skal vi oprette en bruger (navn : amarok) og give denne rettighed til at bruge databasen “amarok” :

GRANT ALL ON amarok.* TO amarok@localhost IDENTIFIED BY ‘xxxxxx’;

Hvor ‘xxxxxx’ skal være dit kodeord.

Skriv så :

flush privileges;

Og afslut terminal seancen med :

QUIT;

Åben Amarok og gå ind under “Setting” og vælg “Collection”.

Vælg “MySQL” under “Collection Database”

Indsæt nu infomationerne om din bruger, kode samt database navn. Tryk “Rescan Collection”under “Tools” – vupti nu bruger Amarok MySQL istedet for…..

Amarok 1.4.1 på Kubuntu

Jeg har for et styk tid siden opgraderet Amarok til 1.4.1 på min Kubuntu boks, hvilket resulterede i at jeg ikke afspille FLAC filerne i mit musikbibliotek. Jeg fandt dette lille fix her via google.