DRM …… Fungere bare ikke

Så følgende historie over hos Thor’s blog at Microsoft lukker deres DRM server på deres gamle MSN Music. Hvilket betyder, at man ikke kan overfører sin købte musik over til en ny computer uden, at skulle brænde det til CD først eller benytte sig af nogle de lyssky programmer der kan fjerne DRM. Torben (Edit : det er selfølgelig Thor ) skriver :

Historien fremhæver en problematik ved DRM, der ikke har været meget fokus på, hvad er retstillingen, når en sælger lukker sin DRM-server? Mon ikke der står noget “med småt”, men hvor mange læser reelt det?

Når sælgeren på den måde kan “lukke” for brugen af et købt produkt, er der vel nærmere tale om leje? Bennett opfordrer køberne til at brænde deres køb ned på cd og så acceptere det kvalitetstab, det medfører. Hvad mon Bilka Musik og andre gør, hvis de kommer i den situation?

Ja det er sgu et godt spørgsmål …….

Reklamer

Review af IBM/Lotus Symphony Officepakken

Lotus Symphony Officepakke

Det er længe siden jeg skrev det første review af Lotus Symphony (LS), dengang var det om den allerførste beta til GNU/Linux-platfomen af denne spændende officepakke. Denne gang vil jeg efter opfordring beskrive omkring den seneste udgave ”Lotus Symphony beta 4” til Microsoft Windows XP. Her vil jeg prøve forholdvis kort at beskrive nogle af de spændende tiltag jeg syntes der er sket i denne officepakke overfor OpenOffice.org (OOo) og Microsoft Office (MSO).

Først vil jeg beskrive ganske kort omkring hentningen fra IBM´s hjemmeside, hvorefter jeg vil beskrive omkring selve overfalden og sammenholdelse med Microsoft Office og OpenOffice.org. Tilslut vil jeg komme med min konklusion omkring dette produkt.

Systemet jeg har valgt at teste på, er min bærbar som efterhånden er af ældre dato, men nok stadigt beskriver en gennemsnitlig bærbar i dagens Danmark.

Processor: Intel Pentium Mobile 1.7 Ghz

RAM: 1024 MB DDR

Grafikkort: ATi Mobile 9600/9700 med 128mb RAM.

Internetforbindelse: 2 mbit TDC Erhverv.

Få fat i Lotus Symphony Office (Hentning og installation)

Hentningen af LS forløb forholdvis nemt, nu er jeg allerede bruger hos IBM. Dog hvis man ikke allerede har en bruger hos IBM, er det gratis at oprette. Dog kan vejen hertil værre mere eller mindre kompliceret, men generelt forløber den som man kender fra fora, nyhedssider m.m.

Du kan hente LS ved at gå ind på Lotus Symphony´s hjemmeside, hvorefter du trykker på knappen Download og følger de efterfølgende trin. Du bliver på et tidspunkt spurgt til hvilken platform du ønsker at hente LS til, her kan du vælge mellem Linux eller Windows. I dette tilfælde valgte jeg naturligvis Windows.

Nedhentningen af LS foreløb ganske fornuftigt, IBM har fået sat nogle større servere til end da jeg første gang prøvede, så denne gang kunne jeg hente med godt fuld hastighed altså ca. 190 kbs – 200 kbs. Så det er ganske fornuftigt, det tog en ca. 15 minutter at hente.

Installationen af LS foregik, som man kender fra installation af andre Microsoft Windows programmer, ved hjælp af en Wizard.

(Viser udpakningen af installationsfilerne)

Hvordan ser Lotus Symphony Office ud? Den første side man møder i det man starter LS op er ens ”Hjem”-side, som vist på billedet her under. Siden giver dig en lille instruktion til hvordan du kommer videre, med enten at bruge Wordprocessoren, Spreadsheed eller Præsentationsdelen.

(Viser den første side man møder når programmet startes)

I første omgang lad os kigge på hvordan de forskellige dele sider ud. Herunder kan du se de tre forskelle sektioner i LS, altså Wordprocessor, Spreadsheed og præsentation.

(Viser et ”Nyt Dokument” i Writer)

(Viser et ”Nyt Regneark” i Spreadsheed)

(Viser en ”Ny Præsentation” i Præsentationsdelen)

Det ses at at når der skiftes mellem forskellige typer af dokumenter, da vil der komme et nyt faneblad. Det fungere på sammemåde som du kender fra Mozilla Firefox, Opera, eller for det ligende Internet Explorer 7 fra Microsoft. Dette vil sikkert være med til at holde overblik over de dokumenter, som er åbne. Dernæst kan det ses at programmerne ligner sig selv, som man kender fra andre officepakker, lige på denne front er der ikke meget nyskabende. Spørgsmålet er så, skal der også det? I konklusionen vil jeg komme med mit svar, men indtil da vil jeg overlade det til jer at tænke over dette.

I højreside er der en menubjælke som indeholder de muligheder, som er tilgængelige for den funktion du netop har i brug. Hvis du f.eks. er igang med at rette på størrelsen af et billede, ændres denne til at have de muligheder der er tilgængeligt for redigering af billeder. Det er meget godt fundet på, og virker ganske fornuftig iforhold til man normalt er vant til at have en menubjælke svævende rundt omkring.

Desuden har de i selve værktøjslinjen valgt at begrænse det udvalg af værktøjer der er vist som standard. Der kan dog tilføjes flere, men det giver et vis overblik og renhed i strukturen. Som sagt før, så udgør den sammen med menubjælken til højre et ganske fornuftig udbud af værktøjer, som man bruger i hverdagen.

Idag handler det tit meget om hvem der kan lave det flotteste og mest effektfulde system. Men LS har næsten lavet det modsatte, måske skyldes det at LS primært er henvendt mod erhvervslivet og folk der ønsker at arbejde ved deres computer, fremfor at sige ”WauV” hvergang de åbner et dokument. Men det skal siges at LS langtfra er grimt i forhold til OpenOffice.org´s, fra tid til anden, lidt kedelige udseende. Men som sagt har det fundet en balance mellem Microsoft Office 2007 og OpenOffice.org. Dog vil jeg til en hvertid mene at dene ene af Officepakkerne har mere at byde på, rent indholdsmæssigt, end den anden.

Rent udseendes mæssigt bygger LS meget klundet omkring først og fremmest at have den klassike ”Roll-down” menu, og dernæst have deres eget lidt mere specielle. Det fungere ganske fint sammen, men rent design mæssigt ser det ikke helt optimalt ud. Men, som sagt hele Officepakken virker meget optimeret til erhvervslivet, altså hurtigt, nemt, ligefrem og ligetil.

Så, som jeg ser det er udseendet af LS meget flot og tildels nyskabende med faneblad-metoden, som jeg dog har ladet mig fortælle kendes fra andre Lotus-produkter. Dernæst, syntes jeg at det er godt at udviklerne har valgt at være loyale overfor udseendet, når man snakker om Skriveprogrammet, Spreadsheed og præsentationsdelen. Vi er mange idag, som har brugt MSO eller OOo , og har vendet os til denne menustruktur. Man kan vel næsten sige at der er sket en form for uofficel standard inden for menustrukture. Man fristes næsten til at sige, ”Sådan har det set ud, sådan skal det set ud og sådan vil det blive ved med at se ud”

Konklusion

Lotus Symphony, er uden tvivl blive et fornuftigt alternativ til både Microsoft Office og OpenOffice.org. Men de mangler stadigt at få styr på deres ressource forbrug selvom det er blevet bedre end da jeg først prøvede LS.

Men måske vil jeg allerede nu overveje at vælge LS frem for OpenOffice.org. Det kan hvertfald anbefales at man tager sig tiden til at hente denne beta ned og få det afprøvet. Måske er der dele, som vil falde i ens smag og man derfor vil glæde sig til den endelige udgivelse af LS.

Uden tvivl, tror jeg på at når en så stor spiller som IBM begynder at udvikle en direkte konkurrent til Microsoft Office, da vil der ske ting og sager. Ikke kun på hvilken Officepakke der bliver brugt i hjemmet, på arbejdet eller i Skolen. Men hvilke standarder der vil blive brugt i fremtiden inden for forskellige former af dokumenter. Det bliver hvertfald spændende at følge udviklingen, uanset om man så benytter sig at et frit system eller af Microsoft Windows.

DesktopBSD 1.6

Introduktion :

Det sidste stykke tid har jeg gået og luret lidt på FreeBSD. Et Unix-lignende system, ligesom Linux, men med anden licens og tilgang til udvikling af selve OS’et. Kerne, shell, drivers og “userland”-værktøjer bliver, i modsætning til Linux, udviklet i det samme udviklings træ.

Desværre er der kun 24 timer i døgnet og da jeg har to børn har jeg ikke alverdens tid. Tid til at sætte mig ind i FreeBSD’s udemærkede dokumentation. Her kommer DesktopBSD ind i billedet. DesktopBSD er en brugervenlig udgave af FreeBSD som gør at man med få klik kan installere “bæstet” og få sig en produktiv computer med KDE som desktopmiljø. DesktopBSD kan downloades herfra. Husk at downloade CD2 eller DVD hvis du vil have dansk som sprog.

Installation :

Er forrygende let. Jeg har taget en lang række screendumb af selve installationprocessen og jeg vil vove den påstand at den er så let, at den ikke behøver nærmere forklaring – jeg gør det så alligevel hvis der skulle sidde nogle folk der ude der er helt grønne :-). Installationen bliver udført på en computer hvor der er ikke er et styresystem på i forvejen.

desktopbsd0.png
1. Tryk “1”
desktopbsd1.png
2. Tryk “OK”
desktopbsd2.png
3. Tryk “Yes”
desktopbsd3.png
4. Vælg det layout dit keyboard har.
desktopbsd4.png
5. Vælg “Installation”
desktopbsd5.png
6. Vælg det sprog du vil benytte dig af under installationen.
desktopbsd6.png
7. Tryk “Next”
desktopbsd7.png
8. Her burde du også bare kunne trykke “Next”
desktopbsd8.png
9. Vælg “Installation” og tryk “Next”
desktopbsd9.png
10. Vælg den disk hvor DesktopBSD skal installeres på.
desktopbsd10.png
11. Vælg punktet i midten.
desktopbsd11.png
12. Markér disken og vælg “Use entire disk”.
desktopbsd12 - use entire disk --> Install into selected partition.png
13. Tryk “Install into selected partition”
desktopbsd13.png
14. Drik noget cola.
desktopbsd14.png
15. Tryk “Reboot”
desktopbsd15 booter op for første gang.png
16. Nyd din bootskærm, imens du slubrer din cola i dig.
desktopbsd16.png
17. Tryk “Next”
desktopbsd17.png
18. Hvis du vil have dansk som sprog så sæt et flueben og tryk “Next”. Jeg har så ikke valgt at bruge andet sprog end engelsk, så jeg trykker blot “Next” uden at sætte et flueben.
desktopbsd18.png
19. Navngiv din computer.
desktopbsd19.png
20. Tryk “Add user”.
desktopbsd20.png
21. Skriv brugernavn og dit fulde navn.
desktopbsd21.png
22. Vælg et password for din nye bruger.
desktopbsd22.png
23. Tryk “Set system password” og vælg password for Root.
desktopbsd23.png
24. Bare tryk “Next”
desktopbsd24.png
25. Tryk “Finish”
desktopbsd25.png
26. Log ind med din bruger….
desktopbsd26.png
27. Og vupti så er DesktopBSD klar til brug.
Mine indtryk :

Jeg har så siden slutningen af december på daglig basis brugt DesktopBSD, installeret på en Acer TravelMate 2300, når jeg har pendlet. Den har hovedsagligt skulle bruges til at høre musik, skrive dokumenter, spille FreeCiv (fantastisk “pendler-spil) og se film på. Og man må sige, at DesktopBSD har opfyldt alle kravene. Den er let at installere og vedligeholde – og da DesktopBSD kom som færdig version i januar månede, gik opgraderingen fra 1.6 RC3 til den endelige version glat. Jeg kunne godt have foretrukket at jeg kunne opdatere den over nettet, uden at skulle til at brænde cd og bruge den til at opgradere systemet.

Mit første indtryk af DesktopBSD var : “Det lignende sgu da bare en KDE på en Linux maskine” og det er faktisk ikke helt ved siden af. Det er kun få steder hvor det går op for en at det ikke er en pingvin maskine man sidder ved :

desktopBSD_2

Og når jeg sætter min Samsung musikafspiller til computeren dukker følgende besked op i venstre hjørne og så er det bare at “Mounte” enheden med ikonet nede ved uret :

desktopBSD_3

Størstedelen af de programmer man er vant til fra Linux, findes også til FreeBSD. Her er det Amarok der spiller lidt musik :

desktopBSD_4

Egentlig synes jeg, at DesktopBSD 1.6 opfører sig ganske anstændigt, den “føles” lidt hurtigere end Ubuntu, Kubuntu, PCLinuxOS, etc. Og så er det egentlig fantastisk, man bare sådan lige kan skifte OS og så stadigvæk føle sig hjemme, hovedsagligt på grund af KDE. Endvidere så har FreeBSD og DesktopBSD et såkaldt Linux-kompatibilitets lag, så man kan afvikle Linux programmer på sit nye OS. Smart!!. Så FreeBSD i form af DesktopBSD er ikke så farligt, bare kom igang !! 🙂

Don’t Copy That Floppy