Veto

Veto

Jeg havde egentlig godt læst om Veto for nogle måneder tilbage hvor de blev hypet en del af medierne, blandt andet P3. Det er et dansk band, der blev dannet i 2004 i Århus. Siden er det gået ganske stærkt for dem, og det endte med at de fik en pladekontrakt på TABU Records, som hovedsagligt er en hip hop label. Der fik de en fordelagtig kontrakt, der gav dem kunsterisk frihed og fri afbenyttelse af TABU records's studierne.

De udgav i starten af marts månede deres debut som hedder "There's a Beat in All Machines". Et album jeg først nu endelig har fået fingerne i. Veto spiller rock musik med mange elektroniske elementer. Jeg kunne fristes til at sige at de lyder som Bloc Party møder Aphex Twins til en god fest i en toværelsers, hvor så Radiohead med selskab af The Cure gatecrasher til. De har faktisk næsten skabt et helstøbt album hvor et eller to nummer (blandt andet Selfmade) måske ikke burde have været med på albummet. De sidste to dage har jeg hørt albummet uafbrudt på togturen til arbejdet, fra Næstved til København og så tilbage. Veto er et band som jeg håber kommer til Næstved egnen på tidspunkt, at dømme efter energien på deres album, så virker de som et lovende liveband.

Veto @ myspace : http://www.myspace.com/vetosite
Veto @ mymusic : http://veto.mymusic.dk/

Veto hjemmeside : http://vetonet.dk

Lagt i musik, Uncategorized. Comments Off on Veto
%d bloggers like this: