Dagens tip : liquidat, en spændende blog

http://liquidat.wordpress.com/

Faktisk en god Linux relateret blog skrevet af en tysk studerende bosat i Sverige.

Lagt i Linux, Open Source. Kommentarer lukket til Dagens tip : liquidat, en spændende blog

Iron Maiden : Seventh Son of a Seventh Son

Seventh son of a seventh son

"Sig mig, er du blevet uvenner med din mor???"

Det var den bemærkning jeg fik stukket i hovedet, da jeg gav ekspedienten i GUF i City2 pengene for Iron Maiden's album fra 1988 Seventh Son Of A Seventh Son.

Vi var en gruppe drenge fra 9. klasse som skulle ud og købe noget musik, i musikbutiken GUF i City 2 faldt jeg over Iron Maiden's Seventh Son Of A Seventh Son. Jeg så coveret og tænkte sejt!!! Det måtte jeg have, det så vildt ud!! Op og betale ved kassen, hvor ekspedienten kom med det klassiske citat, til stor morskab for de andre. Jeg tror jeg fremstammede "ehmm øhhhh".

Da jeg kom hjem til mine forældre og smækkede CD'en på, blev jeg blæst omkuld af "Moonchild". På det tidspunkt havde jeg aldrig før hørt "hård" musik. De resterende nummer på albummet faldt straks i min smag, jeg kan ikke tælle de gange hvor jeg har drukket en røvfuld bajere sammen med de føromtalte "drenge" og skrålet med på "The Evil That Men Do".

Jeg fandt hurtig ud af, at det var et koncept album der fortalte historien om en mand med nogle evner som ikke var normale. Senere har jeg så læst mig til at albummet er inspireret af Orson Scott Card's novelle "The Tales of Alvin Maker". Hvilket ikke gør albummet mindre uinteressant.

Det var det album som fik mig introduceret til heavy metal. En klassiker. Faktisk så holder albummet også i dag, dog med det forbehold, at jeg ikke synes det er hårdt mere. Men at det indeholder en masse gode kvaliteter. Syng-med-sangen "Can I Play With Madness" til atmofæriske "Seventh Son Of A Seventh Son" – albummet dækker bredt i dens virkemidler, hvilket blandt andet gør at man ikke lige med samme bliver træt af albummet. Så selv idag kan jeg finde på at ligge den over på min iRiver afspiller når jeg skal pendle til arbejdet.

Trackliste :

  1. "Moonchild"
  2. "Infinite Dreams"
  3. "Can I Play with Madness"
  4. "The Evil That Men Do"
  5. "Seventh Son of a Seventh Son"
  6. "The Prophecy"
  7. "The Clairvoyant"
  8. "Only the Good Die Young"

Spøjst fakta : Graham Chapman fra Monty Python spiller den skøre mand i "Can I Play With Madness"-videoen.

Lagt i musik, Uncategorized. Kommentarer lukket til Iron Maiden : Seventh Son of a Seventh Son

Ugens løb

I ugens løb faldt jeg over følgende :

– På Liberator blev der her opforderet til aktion imod den nye medielicens.

– En "stakkels" kvinde vovede at komme med kritik af Linux på nettips.dk's forum , men hun magtede ikke at argumentere for sine holdninger og valgte at få sin profil slettet.

– Jeg så via modspil.dk at Anna Lyttiger har skrevet endnu et kvalmende indlæg fyldt godt op med had om den nye bog "Karikatur Krisen". Fair nok man vælger side i Muhammed sagen, men behøver det være så skingert??

– Jeg fik leget en del med Google Earth som imponerede mig en del.

– Har forelsket mig i dette digitale SLR kamera. Glæder mig til at få taget nogle billeder igen, nu har man jo fået tid til den slags.

Google Earth endelig til Linux

Tja hvad kan jeg sige, endelig kom Google Earth til pingvinen. Og imodsætning til Picasa, så er det en "native" Linuxapplikation lavet imed QT 😉

Se dette link for download.

God fornøjelse.

Tip til nybegynderen :I KDE højreklik på den downloadede fil —> Properties –> Permission –> sæt hak i fluebenet "Is executable" og du kan nu dobbeltklikke (eller enkeltklikke uafhængig hvorledes du har sat dit system op).

Google Earth

Oh dear

Hvordan smager "kernel sauce" ??

Flock 0.7

Så er Flock 0.7 frigivet. Se mere på www.flock.com.

Lagt i Browser, Open Source. Kommentarer lukket til Flock 0.7

Veto

Veto

Jeg havde egentlig godt læst om Veto for nogle måneder tilbage hvor de blev hypet en del af medierne, blandt andet P3. Det er et dansk band, der blev dannet i 2004 i Århus. Siden er det gået ganske stærkt for dem, og det endte med at de fik en pladekontrakt på TABU Records, som hovedsagligt er en hip hop label. Der fik de en fordelagtig kontrakt, der gav dem kunsterisk frihed og fri afbenyttelse af TABU records's studierne.

De udgav i starten af marts månede deres debut som hedder "There's a Beat in All Machines". Et album jeg først nu endelig har fået fingerne i. Veto spiller rock musik med mange elektroniske elementer. Jeg kunne fristes til at sige at de lyder som Bloc Party møder Aphex Twins til en god fest i en toværelsers, hvor så Radiohead med selskab af The Cure gatecrasher til. De har faktisk næsten skabt et helstøbt album hvor et eller to nummer (blandt andet Selfmade) måske ikke burde have været med på albummet. De sidste to dage har jeg hørt albummet uafbrudt på togturen til arbejdet, fra Næstved til København og så tilbage. Veto er et band som jeg håber kommer til Næstved egnen på tidspunkt, at dømme efter energien på deres album, så virker de som et lovende liveband.

Veto @ myspace : http://www.myspace.com/vetosite
Veto @ mymusic : http://veto.mymusic.dk/

Veto hjemmeside : http://vetonet.dk

Lagt i musik, Uncategorized. Kommentarer lukket til Veto