kulturfetichisme

Jeg havde egentligt lovet mig selv følgende :

Ingen indlæg med politisk indhold …. whatsoever …….. nada

Men så alligevel falder jeg over nogle guldkorn skrevet af Johan Espersen som jeg bare måtte dele med jer andre – tag en dyb indånding.

Denne fine fortælling om hvorledes den kulturfetichistiske diskurs frembringer sit eget objekt minder mig om noget Jean Baudrillard engang sagde. Jeg bryder mig ellers ikke om ham, men lige præcis denne enkeltstående pointe er værd at bemærke (ikke fordi den er sand, men fordi den er interessant). Udsagnet lyder således: ”We say that Disneyland is not, of course, the sanctuary of the imagination, but Disneyland as hyperreal world masks the fact that all America is hyperreal, all America is Disneyland.” Disneyland skulle altså skabe illusionen af, at resten var virkeligt. Men i virkeligheden er USA, hævdede Baudrillard, ét stort Disneyland – ét stort simulakrum. Det lyder måske kringlet, men hans betragtning kan med fordel benyttes som supplement til Bielefelds tanker. Det kan måske også forklare hvorfor Dansk Folkepartis kulturfetichisme alt andet lige er mere skadelig end den ellers lige så fejlagtige ditto hos multikulturalisterne. For måske er DF-kulturfetichisternes fokus på kultur og tilhørsforhold et forsøg på at distancere sig fra virkeligheden. Illusionen, der skabes er, at der er et helle og et ægte og uberørt sted midt i den kaotiske malstrøm, som særligt globaliseringen medfører. Her kunne man så – som Baudrillard – hævde, at dette uberørte sted præcis er den ultimative illusion. Selv lille Danmark er tilkoblet netværket bestående af internet og fri geografisk bevægelse. Derfor er indvandrerne, der presser danskheden, også en illusion. Indvandrerne har simpelthen samme funktion som Disneyland har i den amerikanske selvbevidsthed. De er blot en kreation, som skal skabe illusionen om, at danskheden er virkelig. Denne simulering af det kulturelle henviser på paradoksal vis til, at der ikke findes nogen form for oprindelighed. I denne forstand er konstruktionen af indvandreren en illusion (rent fysisk findes der jo tilflyttere), der skal tilvejebringe forestillingen om, at danskheden i virkeligheden eksisterer. Denne søgen efter det danske viser således på paradoksal vis, at det danske, som vi søger, er tabt (den fremmede er ligesom naturen, som Bielefeld noterer). Indvandreren findes ikke som andet end en fantasikonstruktion, som bruges til at definere danskheden.

Læs hele hans indlæg her.

En kommentar to “kulturfetichisme”

  1. tom Says:

    “the sanctuary of the imagination”

    hehe🙂

    “Ingen indlæg med politisk indhold …. whatsoever …….. nada”

    Næhh.. gider heller ikke ! Ender bare med at bruge et kvart liv på at bekymre sig om ubehageligheder som cruella de villa (red: Pia kjærsgaard) eller andre vederstyggeligheder.


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: