Så er vi ved vejs ende. To dage tilbage. Jeg må sige, at tage springet fra KDE til Gnome faktisk ikke var så vanskeligt som antaget. Der er nogle ting som kan gå mig lidt på – men det er i småtingsafdelingen. Ikke noget som gør, at jeg aldrig mere vil bruge Gnome. En af de ting som er lidt træls, det er åben og gem fil dialogerne – de er da helt til rotterne. F.eks. hvorfor skal man højreklikke midt inde i filerne for at kunne vise de skjulte filer. tsk tsk
. Den fede ting ved Gnome er at alt ikke lige sådan kan konfigureres, tweakes, m.m. altså man bliver nærmest presset til at bare være produktiv, istedet for sidder og pille ved alle tingene – jo det kan man også i Gnome, men det er bedre skjult end i KDE.
Men jeg kan ikke leve uden mine QT-applikationer. Amarok er stadigvæk det bedste stykke musikafspilningssoftware nogen sinde overhovedet!!
DigiKam er helt uovertruffen. BasKet slår Tomboy. K3B er den bedste suite / frontend til at brænde DVD’ere og CD’ere med…. Så er det jo godt, at man sagtens kan afvikle disse programmer under Gnome. Ligesom man kan afvikle gude GTK programmerne, og de findes jo
, under KDE. Det bedste fra begge verdener…..
Men konklusionen er, jeg beholder KDE på min workstation og så Gnome på vores bærbar – for jeg er mere begejstret for KDE end Gnome. KDE tiltaler mig mere end Gnome. Det er jo trods alt størstedelen af mine favoritprogrammer som er QT-baseret. Og så kan jeg jo godt lide pille og have størst mulighed for at konfigurer mit skrivebordsmiljø.




